Hvem er jeg – egentlig….?

Meditation3Jeg har haft mange identiteter i mit liv, som har givet mig stor fornøjelse, men efterhånden som årerne går og efter 2 kræftforløb, har jeg erfaret, at en del af mig er fuldstændig uforanderlig. En erfaring jeg gør mit bedste for at give andre en ”smagsprøve” på i mine massager, samtaler og undervisning. Men måske kan jeg også formidle det på skrift, eller i det mindste så nogle frø og sætte nogle tanker i gang. Nu gør jeg i hvert fald forsøget…

Min første stærke identitet var som 12-årig, hvor jeg startede til roning. I mange år brugte jeg det meste af mit liv i Lyngby Dameroklub, og elskede hvert et minut af det. Jeg husker tydeligt, hvor meget jeg følte mig hjemme, hvor meget jeg elskede mine ro-venner, og alle de ungdoms- eller kaproningslejre jeg var på både i Danmark og ude i verden. Som 13-årigt blev jeg uddannet til instruktør og underviste alle der gerne ville lære at ro – både de unge på min alder, men også ”de gamle damer”. Jeg elskede at se dem blive dygtige og glæde sig over at få båden til at glide på vandet.  Det gav en stærk følelse af fællesskab og fælles identitet, og også en følelse af at være med til at gøre en forskel.

Som 14-årig var jeg i øvrigt med til VM (for senior B-roere) i Italien, hvor jeg var styrmand for den første kvindelige 4’er (hvor man ror med én åre). Vi vandt bronze!

Da jeg stoppede med kaproning som ca. 24-årig, mistede jeg den identitet og havde nogle ensomme år, hvor jeg ikke kunne finde noget ordentligt at gribe i. Det var først, da jeg blev mor for første gang som 27-årig, at mit liv igen gav rigtig mening.

Mit første job i HR (personaleområdet) var startskuddet til at arbejde med alt det jeg også arbejder med i dag, og som SÅ meget er min rette hylde. Jeg voksede med opgaverne, og da jeg blev 39, havde jeg haft fingre i alt indenfor HR. Her er et lille udpluk:
•    Rekruttering, hvor jeg blev en påskønnet sparringspartner til de chefer jeg supporterede, fordi jeg kunne se ting ret klart, og også turde udfordre dem i deres valg. Ofte vælger ledere nemlig nogen, der ligner dem selv, men det er jo ikke sikkert, det er smart i forhold til det job, der skal fyldes ud.
•    Lederudvikling, hvor jeg bl.a. i 3 år var ansvarlig for et lederudvikllingsprojekt for 300 ledere i hele Danmark i min TDC-tid (dengang, hvor der var penge til den slags).
•    Diverse kurser. Jeg har næsten været på alle uddannelsessteder og kroer i Danmark og enten selv undervist eller stået for rammerne for eksterne undervisere.
•    Udstationering af familier til andre lande, hvor jeg har lavet kulturel forberedelse af familier og besøgt dem i Polen, Litauen, Tjekkiet og Tyskland.  
•    Krisehåndtering, som kunne være i forbindelse med afskedigelser, afdelingskonflikter, dødsfald m.v.
•    Teambuilding for leder- og direktørgrupper. Det sjoveste jeg selv har med til, var rappelling ned af en klippevæg på over 50 m i Hemsedal i Norge. Ikke alle turde, og det ”sjove” var så at følge op på bagefter, hvordan de som direktørgruppe håndterede det, når ikke alle kom med, og hvordan det afspejler hverdagen på kontoret.

Så jo jeg har været som en fisk i vandet i det felt. Lige indtil jeg blev skilt i slutningen af 30’erne og røg ud i et stort kaos med to små børn, 2 flytninger, istandsættelser af lejlighed samtidig med et stort karrierejob. Det kostede efterfølgende et år, hvor jeg var sygemeldt med stress og jeg også mistede min identitet som hende, der ”kørte med klatten” med nogle af de store direktører i dansk erhvervsliv og som ”direktørfrue” med et luksusliv (næsten) ud over alle grænser. Lige pludselig var jeg ingenting, og SÅ forvirret. Men jeg kunne ikke andet. Min krop var fuldstændig kollapset.

Det var her jeg besluttede mig for, at NU måtte jeg have den krop med i resten af mit liv, og derfor startede på massageuddannelsen på Nordlys, som blev min redning tilbage til et andet og meget bedre liv (og ikke bare mere af det samme). Jeg fortsatte med et deltidsjob indenfor HR (på et helt andet niveau) samtidig med at jeg byggede min klinik op. 9 år gik der før jeg tog skridtet som selvstændig. Én af de mest rigtige beslutninger i mit liv!

Igennem livet har sygdom spillet sin egen rolle. Mine gener er desværre ikke de bedste, hvad det angår. Jeg har både en kronisk nakke sygdom, og også haft både bryst- og æggestokkræft. Det sidste i stadie 4, med spredning i hele bughulen, så jeg burde sådan set slet ikke være her. Men det er jeg!

Jeg har bevæget mig gennem livet med forskellige identiteter, f.eks. ”hende der elsker at undervise”,  ”Hende der kan udrette alt”, ”Hende den rige”, ”moderen med det store hjerte til sine børn”, men også ”hende den kræftramte”, ”hende der ikke kan alt mere”, osv.

Men hvad er det man bærer med gennem det hele? Det har været noget af et studie for mig. Jeg synes selv, jeg er gået fra den ene yderlighed til den anden og alligevel har jeg jo stadig været mig. F.eks. fra toppen af kransekagen i dansk erhvervsliv til arbejdsledig, fra megarask til megasyg, fra hende der kunne klare det hele til hende, der ingenting kunne.

Måske skal vi igennem sådanne svingture i livet, netop for at finde ud af at inden i, findes der noget stabilt, som er fuldstændig uafhængig af, om man er rig eller fattig, syg eller rask osv.

Jeg har over de sidste år fokuseret mere og mere på den del og opdaget, at det så helt forunderligt folder sig smukt og vidunderligt ud. Mine essentielle egenskaber, som er uforanderlige. Hos mig er det f.eks. det at skabe livsglæde. På mange måder ER jeg livsglæde og har altid været det. Måske det også er derfor, at min latter har en helt speciel indvirkning på folk. Jeg får tit kommentarer på det ;-). Derfor er det også blevet min mission at sprede livsglæde, i alt hvad jeg laver.

Jeg ved nu, at den del af mig, der er uforanderlig, er en del jeg altid vil have med mig – ligegyldigt hvordan jeg folder mig ud, og hvad rammerne er. Alt det kan skifte. Min elskede klinik kommer jeg til at afvikle en dag, når jeg bliver for gammel og/eller syg, min krop holder heller ikke evigt, og måske jeg kommer til at flytte på et tidspunkt, og mine forældre skal jo også videre engang. Det giver en kæmpe tryghed at vide, at ja… ting forandres, men inderst inde forandres jeg ikke. Og herfra forsvinder al frygt i øvrigt, og det bliver uendelig meget nemmere at være med det som er. Som min lærer og vejleder Philip Neess engang sagde til mig, da jeg stod overfor mit første kræftforløb: Det kan godt være du vælter, men du vælter ikke af at blive væltet”. Han viste sig at få ret – heldigvis.

Jeg husker perioder, hvor jeg har siddet uden hår p.g.a. kemo, været rundhovedet og væskefyldt pga. medicinen, haft uendelig mange smerter, været totalt energiforladt pga. operation med stort blodtab. I de perioder, hvor min krop var under afvikling, har det stået ekstra klart, og på mange måder været helt indlysende. Det har været som om alle lag har været skrællet af, og jeg bare kunne stå der – Helt nøgen. Alle forventninger forsvinder, al fremtid forsvinder, alle konflikter forsvinder og tilbage bliver det smukkeste i mig og det smukkeste i verden omkring mig.

Kunsten er nu, hvor jeg er rask, at holde fast i den indsigt, være tro mod min essens og ikke lade mig fange ind af livets mange finurligheder. En opgave jeg arbejder med hver eneste dag, for det kræver en indsats. En indsigt som jeg forsøger at give videre til andre, så de kan få samme indsigt – uden nødvendigvis at skulle igennem så store kriser, som jeg har været igennem.

Jeg ved nu, hvad det vil sige at være taknemmelig for livet, for hver eneste dag, og som Troels Kløvedal så smukt skriver i sin seneste bog ”man skal værdsætte det virkelige liv, nyde alle morgener her på jorden, for de kommer ikke tilbage” – og det gør jeg!

”Det er når jeg tror, at jeg er alt, at jeg er intet,
Og når jeg indser, at jeg er intet, at jeg er alt.”

Life is good

Åbningstider

Mandag:  12.00 - 18.00

Tirsdag: 12.30 - 19.00

Onsdag: Lukket

Tordag: 10.00 - 18.00

Fredag: 10.00 - 17.00

Finder du ikke den tid du søger, eller har du brug for en akuttid, så ring eller skriv.

Træffes kun efter aftale.

 

nordlys logo