Hvornår er jeg tilfreds?

FrøEt spørgsmål jeg egentlig har funderet over i mange år. I mine yngre år arbejdede jeg meget, havde to små børn, boede i Nordsjælland i stort hus med dobbelt carport. Det sidste meget vigtigt! Min daværende direktørmand tjente mange penge, og vi var på alle mulige ferier rundt om i verden. Så skulle man jo tro, man var tilfreds. Men nej, da vi havde fået børn, villa og gjort karriere blev det mere og mere tydeligt, at jeg følte mig tom inden i, ikke var tilfreds og ej heller lykkelig. Jeg følte mig låst inde i en lille boks fyldt med stress og ting, der altid skulle nås, og kunne på ingen måde se mig selv blive gammel i det setup. Jeg var havnet i bagagerummet på min livs bil.

Det endte med at jeg valgte at blive skilt, med alt det kaos der følger med. Efter et år som ledig, hvor jeg i virkeligheden var stressramt, og havde brug for at slikke mine sår og komme helt ned i gear, startede jeg på massageuddannelsen på Nordlys. Det blev starten på en lang rejse, ikke mindst ind i mig selv, som jeg aldrig havde kunnet forudse.

Efter skilsmissen blev mine stunder med børnene meget mere nærværende og som stjernestunder jeg samlede i en skattekiste. Jeg forstod pludselig at se den store værdi, der var i at have børn på en helt anden måde. Jeg har altid elsket mine børn højt, men i mit ægteskab gik det også meget op i planlægning og gøremål. Nu havde vi magiske stunder uden gøremål og uden nogen skulle bestemme noget. Det var bare os tre. Selvom vi nu boede på 42 kvadratmeter, så var jeg i hvert fald meget mere tilfreds end med alt det tingeltangel, der havde været omkring mit liv i mange år. At jeg valgte at sige min store stilling op i TDC, hjalp naturligvis også på det med tiden.

Efterhånden som jeg stille og roligt kom til overfladen igen, fik jeg en deltidsstilling i en A-kasse, med nogle dejlige kolleger. Ved siden af byggede jeg stille og roligt min klinik op, som jeg 9 år senere gik 100% selvstændig med. Jeg flyttede sammen med mit livs sjæleven og hans to piger (som vi også havde på deltid). Der var fuldt hus, når alle var hjemme hver anden weekend (og nogle børn længere) med 4 børn og 2 katte på 80 kvadratmeter. Men vi fandt ud af det, og det gik der 10 år med. I dag hvor alle børnene er flyttet, er jeg meget tilfreds med, at jeg både har fået soveværelse og en kæmpe seng efter 10 år på sovesofa i stuen ;-).

Min fundering over tilfredshed skulle tag en helt ny drejning og dybde, da jeg fik kræft. Jeg var heldigvis nået et godt stykke vej inden, og havde jo både fået ryddet op i ægteskab, arbejde og bolig, men i de kommende år skulle jeg gøre opdagelser, der førte til tilfredshed med hvert eneste øjeblik i mit liv.

Først fik jeg brystkræft og var igennem kemo og strålebehandling. 3 år senere fik jeg æggestokkræft stadie 4 (som de fleste dør af) med to store operationer, kemo og 3 indlæggelser med tarmslyng. Jeg valgte herefter at få fjernet mine bryster forebyggende (2 operationer mere), for at minimere risikoen for brystkræft. NU måtte det være slut!
I hele den proces kan man på en måde sige, at alt materielt mister sin værdi og samtidig afvikles kroppen. Tilbage står den rene essens (hvis man har adgang til at se den). Den står så smukt og skinner som den del af mig, der er det uforanderlige, og det der altid er der. I mine daglige meditationer er det det, som jeg synker ind i, og resten af dagen leves herfra (efter bedste evne).

Tiden er på mange måder også blevet afviklet. Selvfølgelig planlægger jeg møder, kurser og fremtiden, men med den indsigt, at det eneste der egentlig virkelig eksisterer, er øjeblikkets muligheder. Og hvorfor skulle man så ikke være tilfreds lige nu? I ”mit tidligere liv” var jeg aldrig rigtig tilfreds. Jeg jagtede fremtiden, nye rejser/oplevelser, strategiplaner og bonusmål på arbejdet, planlægning af den knappe tid ift børn og familie. Jeg knoklede rundt som en flue i en flaske. I dag er jagten udskiftet med tilfredshed og en dyb indre glæde over at vågne om morgenen og tænke ”yes det bliver en skøn dag”! Og ja, sådan har jeg faktisk hver morgen. Det er ikke altid det bliver helt så skønt, men for det meste, også selvom dagen jo kan tage alle mulige drejninger.

For nylig vågnede jeg til en skøn lørdag, hvor jeg skulle nyde freden, en god bog og en delikat smoothie. Jeg tjekkede lige telefonen først, og der var bud efter mig. Min lærer var blevet syg, og jeg måtte haste ud døren, for at undervise i to dage, som blev helt specielle for mig (og vist også deltagerne). Omstillingsparat ville nogen kalde det, men for mig handler det om, at hvis man kan lære sig at være til stede i øjeblikket, så har man ingen forventninger, og så er det også meget nemmere at omstille sig, når der sker uforudsete ting. Det gælder også, hvis man bliver alvorligt syg.

NFillippinerneu er jeg i førersædet af mit livs bil. Jeg sidder ved rattet og styrer mig gennem alle mulige dejligheder, men også gennem farer og kriser. Men jeg er vågen nok til ikke at køre i grøften. Måske jeg slingrer lidt ind i mellem (f.eks. når jeg skal til kontrol for kræft), og kommer der flere store kriser er jeg sikker på, at jeg måske rammer rumlerillerne, men jeg kommer aldrig til at blive væltet af at vælte. Jeg er stærk, ved hvad jeg indeholder, og ikke mindst har jeg fået en indsigt i, at der findes noget uforanderligt i mig, som jeg er overbevist om altid vil bestå til det sidste, og måske forbi det. Med den indsigt forsvinder det at ”halse efter livet” og i øvrigt også angsten for fremtiden.

Billedet er af min dejlige mand og mig, der sidder på en lille eventyr ø, hvor der intet var at lave andet end at ligge i hængekøjen. Det er min far, der ligger i den anden hængekøre og min elskelige mor, der tager billedet. Der var ingen strøm, og aftenens "TV" var at sætte sig på stranden med retning mod en fortryllende solnedgang og en god drink.  Om dagen gik man ud i vandet og efter 2 meter var der koraller, og man kunne ligge i en helt anden verden og snorkle rundt i naturoplevelser. Her var alt støj fjernet!

Hvorfor ikke leve virkelig lykkelig hvert eneste øjeblik og nyde af livet til fulde – også selvom rejsen dertil kan være besværlig og lang?

Åbningstider

Mandag:  12.00 - 18.00

Tirsdag: 12.30 - 19.00

Onsdag: Lukket

Tordag: 10.00 - 18.00

Fredag: 10.00 - 17.00

Finder du ikke den tid du søger, eller har du brug for en akuttid, så ring eller skriv.

Træffes kun efter aftale.

 

nordlys logo