Dør til frihedenIndividuelt dystonikursus

Dystoni er en kompleks og invaliderende diagnose med symptomer, der kun bliver værre gennem livet. I udlandet har man en anden mere opløftende tilgang til dystoni, hvor man arbejder med at skabe varrige ændringer i hjernen og i kroppen - neurologisk plasticitet, som danner grundlaget for dette kursus.

Vi tager udgangspunkt i din historie, dine symptomer og dine væsentligste udfordringer, som danner rammen for resten af kurset. Du får en plan med hjem for, hvordan du arbejder videre med dig selv og de udfordringer dystonien giver dig. Planen kan indeholde alt fra bevægelse, øvelser, meditation, massage, kostændringer m.v. Hvad end der hjælper dig væk fra det sted du er nu og i en bedre retning. Ofte er de første skridt de sværeste, og især når man taler om at hjernens plasticitet.

På kurset får du en grundig forståelse for, hvad dystoni er. Når man forstår sin tilstand, er det nemmere at arbejde med den.

Du får også indsigt i forskellige udenlandske tilgange til dystoni, som er noget mere opløftende end det man normalt præsenteres for i Danmark. Jeg er selv meget inspireret af Joaquin Farias fra Canada, som er den mest kompetente i arbejdet med bedring af dystoni. Han arbejder med neurologisk plasticitet. Hvis du har overskud, kan du evt. kigge på dr. Farias' træningsplatform inden kurset og finde inspiration til træning, dans, øjenøvelser, vejrtrækningsøvelser, meditation m.v. Vi kommer ikke til at bruge platformen på kurset, men kan tale om den, hvis du vælger det. Det er op til dig.

Egenomsorg torticollis

Du lærer om betydningen af at sætte fokus på slap-af-systemet (det parasympatiske nervesystem), der har svære kår, når man har dystoni. Stress-systemet kører som regel med for meget tryk på. Dette er et nøgleomdrejningspunkt, hvis man ønsker at få det bedre.

Gitte Theil er 52 år, har selv cervical dystoni (torticollis), og lever ved hjælp af meditation, behandling og træning et godt liv. Men det har været en lang og ensom proces, at nå dertil. Det har taget 17 år og rejser til førende eksperter i USA og Portugal, for at få den viden, som hun deler ud af på dette kursus. Til daglig har hun sin egen virksomhed med massage, coaching og undervisning. Hun har speciale i krisehåndtering og stress, som har stor betydning for bremsning af dystoni og på at omlægge livet, så man kan leve et mere uanstrengt liv med dystoni. Gitte er cand.merc. i HR og har tidligere gjort karriere i flere af Danmarks største virksomheder.

Med dig hjem får du et helt unikt kursusmateriale, hvor alt er grundigt beskrevet og illustreret, så du kan slå op og holde dig inspireret, når du vender hjem. Du får også adgang til en facebookgruppe, der består af tidligere kursister, hvor I kan dele erfaringer med de forskellige øvelser m.v. og inspirere hinanden til nye ting. Efter kurset kan du altid skrive eller ringe til Gitte, hvis der opstår spørgsmål eller du støder ind i forhindringer.

Målgruppe

Kurset er målrettet alle med dystoni. Selvom jeg selv ved mest om cervical dystoni/torticollis, så er alt det grundlæggende for dystoni det samme. Det er bare et spørgsmål om, hvordan det "kommer ud i kroppen". 
Jeg laver gerne målrettede kurser til terapeuter, fysioterapeuter m.v., der arbejder med dystoni.

Mødetider

Som udgangspunkt foregår kurset over to på hinanden følgende dage. De to kursusdage kan også ligger med f.eks. 1-2 ugers mellemrum eller kurset kan planlægges over 2 x 3½ timer.
Dag 1 9.30 - 13.00
Dag 2 9.00 - 12.30

Pris

4.900 kr.

Kursusdatoer

Skriv en mail eller ring for at aftale kursusdatoer.

Tilmelding:

Du tilmelder dig ved at ringe til Gitte på 24847244 eller sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med ønsket om, hvornår du gerne vil på kursus samt navn, adresse, e-mail og mobilnr. Der indbetales et depositum på 800 kr. til konto 7670 0006790534. Restbeløbet til kurset betales senest 4 uger før kurset starter.

Praktisk

Kurset foregår i mine hyggelige daglige kliniklokaler. Da der ikke er nogen elevator, skal du være i stand til at gå på trapper til 1. sal.

Parkering er tidsbegrænset i området, men du kan holde på Gl. Rådhusvej eller ved Ballerup Rådhus, hvor der ikke er tidsbegrænsning. Der er få minutters gang til kursusstedet herfra.

Du kan også sende mig din nr. plade på bilen. Så kan du parkere i gården uden begrænsning.

Kursusstedet ligger ca. 10 minutter fra Ballerup station.

Forplejning

Der vil være kaffe og the og frugt.

Andet

Tag gerne hjemmesko/indesko med, da lokalerne er skofri.

Der er godt med tæpper og puder i kursuslokalerne, men har du brug for noget specielt til at ligge på, sidde med eller lign, så tag det endelig med. Du skal have det så godt som muligt, mens du er på kursus.

Frameldings- og afbestillingsregler

Aflysning af kursus

 

 

OBS! NY ADRESSE

Klinikken er flyttet til Centrumgaden nr. 9, 1. i Ballerup, tæt på hvor klinikken før lå. Velkommen i nye hyggelige rammer.

Sommerferie

Klinikken holder sommerferielukket i uge 31 - 33.