Massage til gravide

Tillykke med din graviditet!

Søger du en gravidmassør, der har speciale i gravidmassage, som forstår sig på alle graviditetens problemer, smerter og glæder og som er uddannet af en jordemoder i gravidmassage? Ønsker du massage på speciel gravidbriks med plads til både mave og barm? Så har du fundet det rette sted.

Ud over at være specialuddannet til at give gravide massage er jeg uddannet fødselshjælper (doula), så du er i trygge hænder hele vejen rundt, når du kommer hos mig. Jeg hjælper med massage, evt. øvelser og nogle gange er der brug for råd og støtte til problemstillinger i graviditeten og evt. bekymringer omkring fødslen. Jeg bruger rene specialblandede olier, der virker nærende og plejende til den gravide krop, ligesom massagen også er tilpasset mor og barn.

Massagen består primært af lange blide og omfavnende strøg, der er støttende for dig og dit barn, og får dig til at slappe af, så du kan nyde din krop og dit barn. Har du f.eks. lænde-/bækkensmerter, får du målrettet behandling her. Du skal have det så godt som muligt, når du går ud af døren.

Læs artikelen om gravidmassage, som jeg har skrevet sammen med en jordemoder på "Min-mave.dk" her.

Du kan vælge mellem forskellige massager afhængig af behov, tid og økonomi. Alle tider er incl. en indledende kort snak, massage og omklædning.

Jeg er RAB-certificeret behandler (Registeret Alternativ Behandler godkendt af Sundhedsstyrelselsen), hvilket betyder at du kan få tilskud fra forsikringen til massage, hvis lægen anbefaler det, og forsikringsselskabet dækker den slags.

Gravidmassage plus

Til dig, der har ekstra brug for tid til samtale, hvis det f.eks. har været en svær graviditet, eller til dig der ønsker en massage med ekstra langsommelighed og fordybelse. Incl. behandling af f.eks. væske, bækken- og lændesmerter.

Pris: 75 min 775 kr.

Gravidmassage

Du får massage af hele kroppen fra top til tå. Jeg behandler desuden evt. specifikke problemstillinger som væske i ben, fødder og arme, smerte i bækken, baller og læn samt ømhed i skuldre og nakke.

Man kan også vælge at bruge al tiden på massage på bagsiden, hvis man f.eks. ikke orker at vende sig eller har brug for ekstra fokus her. Med i massagen hører ben, baller, læn, ryg, skuldre, nakke og evt. arme. Områder, som ofte er belastet hos gravide. Har du smerter, bliver de også specifikt behandlet.

Pris: 60 min 650 kr.

Gravidmassage - bagside

Vælger du denne massage, ligger du på maven, og får massage af hele bagsiden, ben, baller, ryg, nakke, arme og hoved. Jeg behandler desuden evt. specifikke problemstillinger som smerte i baller og læn samt ømhed i skuldre og nakke. Har du brug for en massage, hvor du har ekstra brug for at få ro på systemet, eller har du en vanskelig graviditet, anbefales at booke 60 eller 75 min.

Pris: 45 min 550 kr.

Gået over tid?

 Er du gået over termin, så se mere her

Det kan gravidmassage

  • Øge dit velvære og gøre dig mere afslappet
  • Styrke kontakten til dit barn
  • Afbalancere kroppen, tankerne og følelserne i en tid med mange tanker og følelser
  • Lindre muskelsmerter i f.eks. læn og ryg og visse former for bækkensmerter
  • Mindske hævelser i ben/arme, hvis du er plaget af væske i kroppen
  • Stimulere dit immunsystem, der i forvejen er belastet, så du får en sund graviditet og er godt rustet til fødslen
  • Øge din bevægelighed
  • Afhjælpe søvnproblemer
  • Øge din kropsbevidsthed, så du lettere kan følge med i de mange forandringer, der sker i kroppen
  • Enhver påvirkning af dig, vil berøre barnet, så jo bedre du har det, jo bedre trives dit barn

obq blue1

Arrangementer/Kurser

Meditation med Klangskåle
Et helt vidunderligt miks af oplæg og meditation med støtte fra skålenes lyde
kl. 19 - 21. Pris 150 kr.
21. november
30. januar
26. februar
3. april
7. maj
5. juni

Introduktionskursus - afspænding med klangskåle
Over to aftener introduceres du til klangskålene og klangens verden.
Kl. 19 - 21. Pris for begge aftener (betales samlet): 650 kr.
Del 1: 13. februar, 1. maj
Del 2: 20. februar, 8. maj

Skønhed og klang
Lær en behandling, der forener skønhed med afspænding.
Forudsætning: Introduktionskursus
kl. 13 - 18. Pris: 875 kr.
11. januar, 21. juni

NYHED - Selvklang og livsglæde
Gennem arbejde med kun én klangskål oplever
du, hvordan man på en simpel måde kan synke ind,
og afklare ønsker og mål. Du kommer i resonans
med dig selv og verden omkring dig. Kurset forøger
din naturlige sundhed, styrker helbredet, kropsbevidstheden
og stilner de forstyrrende tanker.

Kurset strækker sig over 6 x 4 timer
Pris: 3.900 kr.
Kl. 10 - 13 søndage
13. januar
20. januar
27. januar
3. februar
24. februar
10. marts



Åbningstider

Mandag:  12.00 - 18.00

Tirsdag: 12.30 - 19.00

Onsdag: Lukket

Tordag: 10.00 - 18.00

Fredag: 10.00 - 17.00

Finder du ikke den tid du søger, eller har du brug for en akuttid, så ring eller skriv.

Træffes kun efter aftale.

 

nordlys logo