Forside » Dystoni/Torticollis » Dystoni fællesskabet

Dystoni fællesskabet

Velkommen til et fælles univers for alle i Danmark med dystoni

“Dystoni Fællesskabet” er startet i efteråret 2023. Hensigten med dette fællesskab er at skabe et sted, hvor mennesker med dystoni kan mødes fysisk, online og eller i facebookgruppen. Her kan man snakke sammen, udveksle idéer og nye muligheder. Fællesskabet er også et sted, hvor man forhåbentlig kan finde masser af inspiration. Gruppen er under udvikling og tilpasses løbende til medlemmernes ønsker indenfor de mulige rammer.

Fysiske møder

2 gange om året afholdes 2 timers møde i Ballerup. Det er op til deltagerne, at bestemme indholdet af dagen. Jeg styrer efter bedste evne mødet, og står til rådighed med den viden jeg har.
Dette møde er for dem, der har mulighed for at komme til Ballerup, og for dem som er rigtig glade for at mødes med andre fysisk. Ikke alle har mod på at sidde foran en skærm til onlinemøde. Det kan være mere trygt at møde op og være fysisk sammen med en mindre gruppe mennesker.

Onlinemøder

2 gange om året er der mulighed for at være med online 1-2 timer. Her kan alle i landet være med. Også her vil det være op til deltagerne, hvad der skal på programmet. Jeg styrer efter bedste evne mødet, og står til rådighed med den viden jeg har.
Onlinemøder giver alle, der ikke kan klare den lange transport, mulighed for at deltage. Deltagelse forudsætter, at man har lyst til at deltage med billede på.

Facebookgruppe

Medlemskab af gruppen koster 30 kr. pr. måned. Betaling sker halvårligt i oktober og april (180 kr.). Ønsker du at melde sig ind i andre måneder, så skriv til mig på gt@gittetheil.dk, og vi udregner forholdsmæssig pris.
Du finder facebookgruppen her
Det er også mig, der for mange år siden startede facebookgruppen “Dystoni Danmark”, som i dag har mange medlemmer.