Forside » Kurser og efteruddannelse » Meditationsaftener med klang

Meditationsaftener med klang

Har du brug for en pause og et lille åndehul, så er disse aftener måske noget for dig. Jeg sætter et inspirerende tema på hver gang vi mødes. Vi slutter med ca. 20 minutters liggende klangafspænding, hvor jeg spiller stille og roligt på fine klangskåle. Klangens toner guider din krop og dit sind i en dyb afslapning, som kan være svær at opnå på anden vis, specielt hvis nervesystemet er overbelastet, du har meget uro eller du står et svært sted i dit liv.

Kom og vær med. Du får det bedre med dig selv, og alting vil formentlig stå klarere for dig.

Vi mødes kl. 19 – ca. 20.30 i Centrumgaden 9, 1.tv. i Ballerup med plads til 6 deltagere. Alle er velkomne.

Der er en fast rytme hver gang:
Hvordan alle har det, hvad der gjorde indtryk sidst (hvis man var med der) og hvilke erfaringer/spørgsmål der er dukket op
En kort siddende meditation
Oplæg og snak om dagens tema
Afspænding med klangskåle (liggende)

Pris: 200 kr. pr. gang. Du kan også tilmelde dig alle 4 gange og få én gang gratis. Beløbet betales ved tilmelding til Mobilepay 81613.

Datoer
26. februar
8. april
27. maj

Tilmelding til Gitte på mail: gt@gittetheil.dk eller telefon 24847244

Min baggrund

Jeg har en fast meditationspraksis og jeg har mediteret i omkring 20 år. Jeg efteruddanner mig løbende og finder ny inspiration til mig selv og mine kursister. Min undervisning er jordbunden og samtidig på mange måder uden grænser. Jeg læner mig ofte op ad buddhistiske forklaringsmodeller, men trækker også på al anden relevant viden jeg har.

Jeg har været uddannet og certificeret Peter Hess klangpraktiker i mange år, og arbejder med individuelle behandlinger samt bruger klangskålene ind i al meditation, da det er en genvej til at få krop og sind i en mere afslappet tilstand og til at slippe tankemyler og stress.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe.