Forside » Massage » Udviklingsforløb med massage

Udviklingsforløb med massage

”Der skal andre boller på suppen”, sådan udtrykker mange det, når de ønsker et forløb, hvor de både kan få relevant sparring/coaching/rådgivning koblet sammen med massage. Det er min erfaring, at udvikling med massage skaber permanente ændringer der holder, fordi de bliver ægte og opstår og forankres inde fra.

I alle de år, hvor jeg har spillet en vigtig brik i et menneskes liv for en stund, har jeg oplevet flere indgange til et forløb:

  • Skavanker der bliver ved med at drille.
  • Diagnose med en kronisk og/eller livstruende sygdom
  • For meget på paletten, uden at man er gået ned med stress (endnu)
  • Man er nået en skillevej i livet, hvor man har brug for en ”hjælper” i en periode.
  • En større livskrise som skilsmisse, dødsfald eller lign.

Vi med at sætte scenen første gang, og du får en fuld kropsmassage, så vi lærer hinanden godt at kende. Har du brug for at drøfte et evt. forløb, er du velkommen til at ringe til mig, før du booker tid.

Forløbet kan deles op på følgende måde:

  1. Fuld massage
  2. Fod- og benmassage
  3. Massage af baller, læn og ryg
  4. Nakke, ansigt, arme og forside
  5. Fuld massage der samler kroppen og de ting du arbejder med

Du kan også vælge, at det ikke deles så stringent op, men at vi i stedet aftale fra gang til gang, hvad der brug for. Det kan også være vi starter struktureret, og så skifter strategi eller omvendt. Hvad end, der gavner der bedst, hvor du er lige nu.

Målet er, at gøre dig mere livsglad, mere fri i din krop og dit sind og mere klar i dit liv.

Hvor meget tid vi bruger pr. gang afhænger af dit behov og hvad du har lyst til. Du kan betale pr. gang eller købe et klippekort til 5 eller 10 gange. Første gang vil jeg anbefale, at du booker én af de lidt længere massager, f.eks. massage plus eller en massage incl. tid til længere samtale.