Massagekurser og efteruddannelse (RAB)
Jeg elsker at skabe det bedste læringsrum, hvor høj faglighed og tryghed er i centrum. Hvor der er et fast program, men hvor hvert enkelt kursus også folder sig ud på sin helt egen måde sammen med kursisterne.
Kurserne afholdes i min klinik i Centrumgaden 9 med op til 6 deltagere. Små hold med nærværende og intens undervisning.
Kurserne er godkendt som RAB-efteruddannelse i flere foreninger.

Massage til gravide 1 (RAB efterudd.)
Lær at give massage til gravide. Hvad er ok, og hvad skal du passe på med og tage hensyn til.
Du lærer at give en fuld afslappende gravidmassage.
Vi gennemgår forholdsregler, hvordan du lejrer kvinden bedst, og du lærer at passe på dig selv i dit massagearbejde.

Massage til gravide 2 – Behandling af gravidproblematikker (RAB-efterudd.)
Til dig der allerede arbejder med gravide og som ønsker at lære behandling af specifikke graviditetsproblemer.
Behandling af bækken- og lændeproblematikker samt andre graviditetsrelaterede gener som kramper, uro, ligamentsmerter, behandling af arvæv m.v.

Kursus efterfødselsmassage til nybagte mødre (RAB-efterudd.)
Du lærer at lejre og give behandling, både med og uden baby på briksen. Der indgår bl.a. temaer som behandling af kejsersnitar, ammeproblemer og det at skabe en tillidsfuld ramme for bearbejdning af fødslen.

Massage til stressramte (RAB-efterudd.)
Behandling af stressramte kræver en special viden. Du lærer, hvordan du som behandler bedst støtter en stressramt gennem forløbet, så de kommer godt og stærkt igennem det.
Almindelige mekanismer virker sjældent. Du lærer at hjælpe folk stærkt, målrettet og effektivt – og samtidig med stor empati og blidhed.

Massage til kræftramte (RAB-efterudd.)
Til dig, der arbejder med mennesker med kræft, eller ønsker at bevæge dig ind i det felt.
Du får både grundlæggende viden om kræft, behandling og senfølger og lærer 3 massager til forskellige sygdomsfaser samt specifikke teknikker til behandling af arvæv og brystopererede.
Alle mennesker kan få kræft, hvorfor det er en grundlæggende og solid god viden at have med sig for alle behandlere.


