Behandling af børn og unge
Behandling af børn og unge foregår helt på deres premisser. Udover almindelige muskelspændinger, kan jeg hjælpe børn og unge med trivselsproblemer, stress, angst, depression, fordøjelsesproblemer, ticks og børn og unge med diagnoser (f.eks. ADHD, autisme, asberger). Jeg har mange års erfaring i dette arbejde, og er specifikt efteruddannet til behandling af børn og unge. Jeg har selv 4 voksne børn og 1 barnebarn.
Afhængig af barnets behov bruger jeg en kombination af massage, afbalancering af nervesystemet, biodynamisk kranio sakral terapi og punkter fra zoneterapien. Jeg gør det, som vi aftaler og som folder sig naturligt ud i behandlingen.
Vi skaber et rum sammen med ekstra omsorg, og som også kan give en pause fra alt det svære.
Massage til børn og unge
Massage er også godt for børn og unge, der har almindelige muskelspændinger, smerter i kroppen og/eller hovedpiner.
Vi plejer rigtigt at hygge os, mens barnet får massage. Måske foregår behandlingen i stilhed eller vi snakker om alt muligt fra heste til perler og Mariospil. Hvad end der får barnet til at føle sig godt tilpas og tryg.
Jeg starter massagen, der hvor barnet har lyst og det er barnet der styrer (med hjælp fra mig), hvor massagen skal bevæge sig hen. Mange er f.eks. vant til at få massage på ryggen, og stå starter vi der, mens det for andre er mindre “farligt”, hvis jeg starter på fødderne. De behøver ikke have tøjet af. Vi tager det et skridt af gangen, som de har lyst til.

Praktisk
Jeg afpasser tiden til det, som barnet/den unge har lyst til/behov for. Målet er, at det bliver en god oplevelse. Der er afsat 45 min, men du må være forberedt på, at al tiden måske ikke bruges.
Det er en forudsætning, at barnet selv har lyst til at få massage, og så er det ok, at man er lidt genert, når man kommer. Det plejer at gå over.
Mor/far er med til vi har aftalt, hvad der skal ske, barnet føler sig tryg, og jeg har fået relevante oplysninger. Herefter kan man blive eller gå en tur, afhængig af hvad begge parter har det bedst med. Hvis barnet gerne vil have at en forældre venter uden for rummet og ikke går med ind, så er det også muligt.
Er der problemer, du ønsker at vende inden massage, så slå endelig på tråden.
Pris: 650 kr.
Massage til mor og barn
Jeg har efterhånden en del klienter, som engang gik til gravidmassage, og som nu medbringer deres børn. Både mor og barn for massage, én ad gangen. Den der ikke får massage, kan side og hygge sig, ligge blødt på tæppet med puder, tage en lur, lave lektier eller lign.
Det er jer der bestemmer, hvordan vi tilrettelægger det hele. Nogle gange er det mor først, så barnet kan falde lidt til ro, og andre gange kan de slet ikke vente med at komme på briksen. Det sker at børnene også gerne vil være med, og så finder vi på noget, så mor bliver ekstra forkælet.
Der er plads til én mor og ét barn. Jeg har bedst erfaring med, at man skifter mellem børnene, hvis man har flere, da der ellers nemt bliver for meget uro.
Børnene kan umiddelbart være med fra de er omkring 5-7 år. Der stor forskel på, hvad børn synes om den slags. Er du i tvivl, så start evt. med at booke en børnemassage til barnet alene.
Som udgangspunkt afsættes halvanden time. Er det større børn, eller børn der virkelig elsker massage, så kan vi aftale længere tid.
Pris for 1½ time: 1.190 kr
Herunder et lille udpluk af de mange dejlige børn, der gennem årerne har hygget sig med massage sammen med deres mor.





