Krop og strik

Hyggeligt samvær omkring strik og andet håndarbejde incl. et kort oplæg om et kropsrelevant tema, som f.eks. føddernes vigtighed, skulderproblemer, hold i ryg/nakke og en masse andet. Vi ser, hvad der folder sig ud fra gang til gang.
Kom og vær med, hvis du vil være en del af et opløftende fællesskab. Medbring strik eller andet håndarbejde, som du kan hygge dig med.
Praktisk
Plads til maks 8 personer.
Vi mødes kl. 18 – 20.30. Kommer du senere eller har brug for at gå tidligere, så er det også fint.
Pris: 100 kr. som betales ved tilmelding på mobilepay 81613. Beløbet refunderes ikke ved afbud.
Tilmelding: Send en SMS på mobil 24847244
Adresse: Centrumgaden 9, første sal. Ring på dørklokken, hvor der står “Dragon Rises”
Jeg serverer kaffe og the samt en lille snack.
Jeg sælger desværre ikke garn.
Datoer i 2025
10. december
Datoer i 2026
14. januar
18. februar
18. marts
15. april
13. maj
Om Gitte
Jeg har arbejdet med forandringsprocesser og mennesker i kriser hele mit liv, de sidste 20 år som massageterapeut med egen klinik i Ballerup og underviser andre behandlere i specialekurser som “Massage til stress- og kriseramte”, “Massage til Kræftramte” og “Massage til gravide”.
Strik og håndværk har altid været en del af mit liv fra jeg var lille. Min mormor, mor, oldemor og søster havde altid noget i hænderne, når vi var samlet. Jeg elskede de mysterier, der foldede sig ud – og det gør jeg stadig. Da jeg fik børn, blev det til 30 års pause, indtil det første barnebarn indfandt sig. Så kom der glødende gang i strikkepindene igen.
Hvad kan strik og håndarbejde
Strik og andet håndarbejde kan meget af det samme, som man kan opleve i en massagebehandling på min briks. Nogle mennesker er til strik, nogle er til massage og nogle er til begge dele. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Efter sådan en aften kan du opleve at:
- Gå hjem med en følelse af at du har det bedre, end da du kom
- Mærke en indre glæde
- Få en helt speciel oplevelse af at være en del af et fællesskab
- Få reduceret stresshormonerne og forøget slap af hormonerne
- Måske føle at du er mere dig selv
- Få fjernet fokus fra kroniske smerter og måske endda opleve en pause fra smerterne
Velkommen til nogle skønne aftener sammen, som jeg glæder mig helt specielt til.



