Forside » Massagekurser og efteruddannelse

Massagekurser og efteruddannelse

Jeg elsker at skabe det bedste læringsrum, hvor høj faglighed og tryghed er i centrum. Hvor der er et fast program, men hvor hvert enkelt kursus også folder sig ud på sin helt egen måde sammen med kursisterne.

Kurserne afholdes i min klinik i Centrumgaden 9 med op til 6 deltagere. Små hold med nærværende og intens undervisning.
Alle efteruddannelseskurser for behandlere er forhåndsgodkendt som RAB efteruddannelse hos behandlerforeningen DAKOBE.

Massagekurser for alle

Massagedage med forskellige temaer, hvor man kan lære at give massage til familie og venner. Lær fod- og benmassage, hånd- og armmassage, ansigts- og hovedbundsmassage, ryg- og nakkemassage og børnemassage.
Sjove og spændende dage med stort udbytte.

Massage til gravide 1

Til dig, der vil lære at give massage til gravide, som vil være sikker, hvad der er ok, og hvad du skal passe på og tage hensyn til. Du lærer alt du har brug for, så du efter kurset kan give en fuld afslappende gravidmassage. Vi gennemgår forholdsregler, hvordan du lejrer kvinden bedst, og du lærer at passe på dig selv i dit massagearbejde.
Du vil føle dig godt klædt på til at arbejde i et helt specielt felt.

Massage til gravide 2 – Behandling af gravidsproblematikker

Til dig der har lært at give gravidmassage og/eller har arbejder med gravide, og som ønsker at lære at behandle specifikke graviditetsproblemer.
Du lærer behandling af bækken- og lændeproblematikker samt andre graviditetsrelaterede gener som kramper, uro, ligamentsmerter, behandling af arvæv m.v.

Massage til stressramte

Du lærer behandling af stressramte, som kræver en special viden og samtidig lærer du, hvordan kroppen bedst støtter en stressramt gennem forløbet. Det kræver både special viden og behandlingsstrategi.
Almindelige mekanismer virker sjældent. Du lærer at hjælpe folk stærkt, målrettet og effektivt – og samtidig med stor empati og blidhed.

Massage til kræftramte

Til dig, der arbejder med mennesker med kræft, eller ønsker at bevæge dig ind i dette felt.
Du får både grundlæggende viden om kræft, behandling og senfølger og lærer 3 massager til forskellige sygdomsfaser samt specifikke teknikker til behandling af arvæv og brystopererede.
Alle mennesker kan få kræft, hvorfor det er en grundlæggende og solid god viden at have med sig for alle behandlere.

Behandleren i fokus

4 kursusdage med massageudveksling, supervision, korrektion af arbejdsstillinger og dejligt samvær.
En god behandler er én, der tager godt vare på sig selv, selv jævnligt får massage og supervision og som er en del af et fagligt inspirerende fællesskab. Her får man muligheden for at løfte sig selv sammen med andre og gå hjem til hverdagen med fornyet inspiration og energi.